Mandag startede Nivå Golf Ugen, og første turnering var Sank Hans Turneringen, hvor der var tilmeldt 30 spillere, der spillede Bestball Parturnering over 13 huller.
Nr. 1 blev Jette Holtzmann og Lars Holtzmann
Nr. 2 Edith A. Nielsen og Jørgen Wittrog
Nr. 3 Martin Due Jensen og Brian Nielsen
Efter turneringen var der dækket op til lækker grillmenu, hvor der deltog 43, og Bo havde en lille overraskelse, idet der var små lækre jordbærtærter og kaffe til at slutte af med, inden det var tid til at tænde det fine bål, som vores greenkeepere havde sørget for.
Da der var godt gang i bålet, holdt Henrik Burmann en rigtig flot båltale, der var rettet mod vores “elskede klub” og golfspillets finurligheder samt ikke mindst fællesskabet i klubben.
Billeder fra aftenen kan ses HER