I Weekenden spillede 80 deltagere om klubmesterskabstitler i slagspil i 7 rækker
I dagene op til weekenden fulgte vi nøje med i vejrudsigterne. Der var udsigt til voldsomt vejr og megen regn i løbet af natten fra fredag til lørdag. Vi kunne godt huske, hvordan det var sidste år. Det regnede så meget om lørdagen, at banen var lukket i 5 timer, og mange rækker måtte nøjes med én runde om søndagen.
Der kom meget vand natten til lørdag. Turneringsledelsen og greenkeeperne havde aftalt at tale sammen om banens tilstand kl. 07.00 lørdag morgen. Den gode melding var, at banen var til klar til spil om end meget fugtig sine steder. Der var så meget vand i 8 bunkers, at de blev taget ud af spillet med en blå pæl (areal under reparation med frit drop ud af bunkeren), og der blev spillet med lejeforbedring, så spillerne kunne rense bolden for jord og andet.
Da spillerne mødte ind lørdag morgenen var paraplyerne slået op. Men da første bold slog ud kl. 08.00, blev paraplyerne pakket væk. De kom først frem igen, da de sidste bolde var på vej ind søndag eftermiddag. Så også vejrmæssigt blev det en fin weekend.
Afviklingen af spillet fulgte planen uden de store udfordringer. Om lørdagen spiller Åben Rækken Damer og Herrer 2 runder, og øvrige rækker 1 runde. Åben Rækker starter 1. runde lørdag morgen og spiller 2. runde lørdag eftermiddag. Indimellem spiller de øvrige rækker deres 1. runde. Det betyder, at turneringsledelsen først får de sidste resultater lørdag aften, og så skal der opsættes startliste til søndagens kampe.
Med cut til søndagens finalerunder var antallet af spillere reduceret til 40, der alle skulle spille 1 runde med de ældste rækker først, og med de 2 Åbne rækker som afslutning på dagen.
Nivå Golf Klubs Klubmestre 2023 i Slagspil:
Række Klubmester Runner up
Super Veteran Herrer Niels-Gunnar Kristiansson Svend Møller
Veteran Herrer Jørgen Christensen Bjarne Robert Jensen
Veteran/Super Veteran Damer Ulla Høllund Dorte Klitgaard
Senior Herrer Juno Jensen Tonny Christensen
Midage Herrer Jeppe Bay Bøgh Larsen Anders Nielsen
Junior A (deltog i Åben Række) Noah Lundskær Felix Sommer
Åben Række Damer Laura van Deurs Finnemann Patrizia Martinelli
Åben Række Herrer Lukas Emil Jackson Noah Lundskær
Resultaterne i de enkelte rækker kan ses i Golfbox.
I rækken Senior Herrer stod det efter 36 huller lige mellem Tonny Christensen og Juno Jensen. Så skal der spilles hulspil om 1. pladsen på hul 1 og Hul 18 til en vinder er fundet. Det blev Juno Jensen på Hul 1.
I Åben Række Herrer kunne vi følge stillingen ud fra spillernes egen registrering af slagene i Golfbox. Før dagens runde førte Lukas med 5 slag. Men Noah spillede en flot 3. runde i 72 slag, og så var afstanden til Lukas kun 1 slag. Da Lukas havde registreret sin score for 16 og 17 var afstanden stadig 1 slag. På vej ned af hul 18 vidste Lukas, at en par ville gøre ham til klubmester og en bogey ville give omspil med Noah.
Nu fulgte tilskuerne med ved hul 18’s green. Lukas var på i 2 slag. Det 3. slag var et langt put, der gik lidt for langt. Det andet put var lige mod hullet, men tog så kanten og lagde sig ved siden af hullet. Så var Noah og Lukas lige i +13 efter 36 huller. Det betød omspil på hul 18. Første omspilshul spillede begge i par. På andet omspilshul kom Lukas nærmere hullet end Noah, som måtte bruge 2 slag for at komme i hul. Stor var spændingen hos tilskuerne og Lukas, men Lukas klarede presset fik sin bold i hul på 3. slaget.
Lukas Jackson blev således ny Klubmester 2023 i både Slagspil og Hulspil. Tillykke med det.
Efter en markant 3. runde i 2 slag og omspil blev Noah Lundskær en flot nummer 2 og en meget flot Junior Klubmester for 5. gang.
Klubbens formand Thorkild Bang lykønskede klubmestrene og overrakte præmierne. Klubmestrene i Åben Række og Junior Rækken får deres navn på pokalerne i rækken af tidligere klubmestre.
Turneringsledelsen
Bjarne Hansen