DANMASRKSTURNERINGEN 2025
Lørdag den 9.august og søndag den 10. august var sidste spillerunde for vores 5 hold i turneringen.
Veteranholdet vandt deres pulje. STORT TILLYKKE for en super indsats af alle, der i sæsonens forløb har deltaget.
Lørdag var holdet på udebane i Odsherred. Odsherred var denne dag stærkest og vandt med 8,5 point mod vores 4,5 point.
Søndag var vores hold på hjemmebane i Nivå og gjorde ’rent bord’ mod Dragør og vandt med 13-0. Dermed blev vi nr. 1. i puljen. I september skal holdet spille om oprykning til 3. division øst. Dette oprykningsspil er slagspil og ikke hulspil, som er normen i Danmarksturneringen. Der skal spille 1 damesingle, 4 herresingler og 1 mixed foursome.

Der puttes på hul 8
Foto: Poul Kirschmeyer
Dameholdet spillede lørdag ude mod Roskilde og vandt med 9-0 😊
Søndag var de hjemme mod Værebro, og tabte med 4 mod Værebros 5 point.
Nivå sluttede som nr. 3 i deres pulje.

Opvarmning
Foto: Poul Kirschmeyer
Herrerne i 3. division var lørdag gæster i Helsingør. Nivå tabte med 5 mod 7 til Helsingør.
Søndag var holdet hjemme og tog imod Hornbæk. Resultatet blev 6-6. Dermed forbliver holdet i 3. division. Kokkedal blev sidst i puljen og rykker i næste sæson ned.
Herrerne i 5. division var lørdag på besøg i Dragør. Dragør trak det længste strå og vandt med 6,5 mod vores 5,5.
Søndag var holdet på hjemmebane og tog imod Søllerød. Her vandt Søllerød med 10 point mod Nivås 2 point. Dermed sluttede vores hold på puljens sidsteplads, og må i næste sæson en tur i kvalifikationsrækken.
Seniorerne i kvalifikationsrækken tog lørdag en tur til Kokkedal. Kokkedal vandt med 7 point mod vores 6 point.
Søndag tog Nivå så imod Søllerød. Nivå hev 5 point til sig, mens Søllerød tog de 8 point.
Årets resultat betyder at holdet i næste sæson forbliver i kvalifikationsrækken.

Der var godt humør undervejs
Foto: Poul Kirschmeyer





