Så kom julen til Nivå Golf Klub. Turneringsleder Per Hald tog imod de 48 deltagere, der mødte frem iført nissehuer, rensdyr gevir eller anden juleagtig udsmykning. Og vejret var med os. Rimfrost i græsset og de første fine snefnug antydede, at det var koldt, men heldigvis ikke så blæsende, som de foregående dage.
Med assistance fra Greenkeeperne havde Kjeld Christiansen placeret forskellige forhindringen på alle Par 3 hullerne. Det kostede nogle ekstra put at få bolden i position til det sidste slag i hul. På hul 9 var der et køleskab, som skulle lukkes op for at komme til hullet. Der var kolde forfriskninger i køleskabet. På andre huller måtte man tage alternative ”slag” i brug for at få bolden det sidste stykke. På hul 4 var hullet gjort ekstra stort, og pakkerne var ikke flytbare forhindringer. På hul 5 var der en særlig putter, som var meget udfordrende at spille med.
Det var en greensome par turnering med stableford. Begge par slår ud og vælger den bold, der skal spilles videre med. Og så skiftes spillerne til at slå til bolden er hul.
De tre vinderpar blev:
1 plads. Bettina Schostack/Ronny Smietana- 20 point
2 plads May-Britt Brandt/Peter Lind – 17 point
3 plads Marianne Schiller/Bjarne Jappe – 16 point
Efter spillet og inde i varmen havde Bo anrettet en dejlig julebuffet med Ris a la Mande.
Bjarne Hansen
20.11.2022