Lørdag den 28. september var en flot efterårsdag kølig og med kraftig vind, men solen skinnede, og resterne af de foregående dages regnvejr var alene synligt i flere bunkers.
Der var 20 damer og 40 herrer til start i årets Cross Country Turnering med samme baneforløb som i 2023.
Det er en udfordring at vende baneforløbet inde i hovedet, og der er mange flere træer på banen, end der plejer af være.
Der blev spillet slagspil over 9 huller med max 10 slag på et hul. Ved opgørelse af resultatet blev det anvendte antal slag reduceret med 50% af spillerens hcp regnet ud fra gul tee.
Med 60 spillere fordelt på 9 huller, var der 6 huller med dobbeltstart. Det fungerende fint, og de 9 huller blev spillet på 3 timer for de fleste.
Der var præmier til de 3 bedste damer med Supat Andersen som vinder i 43 slag (49-6)
Der var præmier til de 5 bedste herrer med Bjarne Robert Jensen som vinder i 39 slag (42-3)
Tillykke til vinderne og tak til alle for at være med i Årets Cross Country Turnering.
Og til alle der ikke var med: “Det skulle I prøve næste år”.
Turneringen var tilrettelagt af greenkeeperne og Turneringsudvalget. Per Hald, Kjeld Christiansen og greenkeeper Kim satte banen op fredag og lørdag morgen, og Kjeld samlede det hele sammen straks efter turneringens afslutning.
Bjarne Hansen