Hos Dansk Golf Akademi består vores trænerteam af erfarne Professionelle trænere med stærke kompetencer inden for både teknik, udstyr, bevægelse og spillerudvikling. Vi deler en fælles ambition om at levere træning af højeste kvalitet – med fokus på den enkelte spiller og konkrete resultater.
Vi tilbyder privatlektioner, kurser og holdforløb, hvor undervisningen altid tilpasses spillerens niveau, mål og forudsætninger. Uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller, møder vi dig der, hvor du er – og hjælper dig videre derfra.
Vores tilgang er moderne og datadrevet. Vi anvender TrackMan-teknologi og videoanalyse som en naturlig del af undervisningen, hvilket giver dig præcis feedback og gør det lettere at forstå og implementere de ændringer, der skaber forbedring.
Målet er simpelt:
At hjælpe dig med at spille bedre golf – på en måde, der giver mening og holder i praksis.



