Her på siden kan du finde hjælp og svar på spørgsmål vedrørende booking af tider i Nivå Golf
Booking vejledning
Hvordan booker jeg en starttid?
En starttid skal bookes online i Golfbox.
Er du ”Pay&Play” spiller og ikke har adgang i Golfbox, kan du booke din starttid på Toftegård eller Par3 banen her:
Hvornår kan en starttid bookes?
Medlemmer og betalende gæster kan booke tid 90 dage frem.
KløverGolfere kan kun booke 7 dage frem. Weekend og helligdage fra kl. 6-12 frigives først 2 dage frem.
Hvor mange tider kan jeg booke?
Spillere kan have 3 tider på Løvbjerggård og 4 tider på Toftegård/Par3 banen
Rabataftaler
Tiden skal bookes og betales af medlem, for at opnå medlemsrabat på greenfee.
Alle klubbens medlemmer kan få og give medlemsrabat, ved spil på Løvbjerggård og Toftegård.
Medlemsrabat Løvbjerggård – kr. 100,- hverdage og kr. 150,- weekend – (minimums pris kr. 300,-)
Medlemsrabat Toftegård – kr. 50,- hverdage og kr. 75,- weekend – (minimums pris kr. 150,-)
Prisen rettes automatisk ved booking i Golfbox
Alle spillere med Golfamore, skal selv rette deres pris ved booking af starttid.
Golfamore kan kun benyttes ved spil på Løvbjerggård.
Priser 2024:
Lavsæson – kr. 150,- alle dage
Mellemsæson – 175,- hverdage og 225,- weekend
Højsæson – kr. 215,- hverdage og 265,- weekend
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.
Nivå Golf Klub har et samarbejde med følgende klubber – Albertslund, Fredensborg, Gilleleje, Greve, Hjortespring, Hornbæk, Ishøj, Mølleåens, Ree, Skyrup, Storstrømmen, Søllerød og Værløse.
Medlemmer af venskabsklubberne kan spille i Nivå Golf til kr. 350 alle dage. Juniorer spiller til ½ pris.
Medlemmer med “F” mærkede DGU-kort er ikke omfattet af denne aftale.
Parternes lokalregler, ordensregler, retningslinjer, tidsbestilling og handicaprestriktioner m.v. skal respekteres.
Overtrædelse kan medføre udelukkelse for vedkommende medlem fra nærværende aftale.
Gæster med DGU-introduktionskort, PGA-, GAF eller DGA-kort skal kontakte nivaagolf@nivaagolf.dk for booking af tid.
Afbestilling af tid
Greenfee refunderes ved afbestilling af tid senest 24 timer før start.
Hvordan gør jeg brug af kampagnepriser på greenfee?
I GolfMore app’en kan der købes greenfee til kampagne priser.
Brug dit Golfbox login til GolfMore app’en, har du ikke Golfbox, kan du oprette en ny profil.
Når starttiden bookes i Golfbox, skal der blot betales med denne voucher.
Hvordan betaler jeg med værdikupon/greenfee billet?
I forbindelse med booking af tiden, vælges ”Betal med voucher”.
Her indtastes koden på din voucher/greenfee billet.
Hvordan tilføjer jeg en gæst, som har medlemskab i andet land?
Det er muligt at tilføje spillere fra følgende lande: Norge, Sverige, Finland, Island, Frankrig, Estland, Litauen, Letland, Israel, Skotland og Wales.
Vælg det rigtige land og søg derefter på medlemsnummer eller navn.
Har du en spiller som kommer fra andet land end ovenstående, skal du kontakte Nivå Golf via mail: nivaagolf@nivaagolf.dk
Hvordan tilføjer jeg en gæst, som ikke er i Golfbox?
Ved booking på Toftegård og Par3 banen kan du tilføje spillere som ikke kan findes i Golfbox.
Vælg ”Tilføj gæstespiller (Spiller uden unionsnummer)” og noter de ønskede informationer.
Hvordan betaler jeg, når der er booket via mail?
Spiller med adgang til Golfbox, skal tiden betales online senest 24 time før start.
Spillere uden adgang i Golfbox, betales starttiden ved ankomst til shoppen, senest 15 minutter før start.