Dræn på hul 7 på Løvbjerggård.
Drænet fra søen bag ved teestedet er holdt op med at virke, formentlig er det rødder der blokerer det. Vi har haft en entreprenør ude at grave for at finde fejlen, men desværre foreløbig uden held. De vil forsøge igen en af de kommende uger. Det er på grund af de våde forhold at semiroughen fra teestederne ud til fairway ikke har været klippet som den plejer.
Fairways
Vi har haft en del problemer med vores maskinel. Det har påkrævet en del reparationer, og fairways vil igen blive klippet to gange om ugen.
Greens
Vi har i år haft ekstra fokus på greens for at undgå angreb af svampesygdommen dollarspots. Vi har nu et godkendt svampemiddel der virker, men det må kun bruges to gange pr sæson, og det alene i en begrænset periode. Vi arbejder derfor meget med andre tiltag, der gerne skal begrænse risikoen for nye angreb, så som tromling, afdugning, hyppig udbringning af topdress mm.
Ukrudt i bunkers
Vi har på grund af den ekstra fokus på greens ikke nået at passe bunkers som vi plejer, men nu da ferietiden er overstået og vi snart er tilbage i fuld bemanding, håber vi at få mere tid til lugning og klipning af kanter. Jeg skal også gøre opmærksom på, at det ikke er græs der vokser i greenbunkers på især hul 10 og 14, men padderokke som er svær at luge væk. Det skal nævnes, at det er en lægeplante med mange gode egenskaber så I velkomne til at tage lidt med hjem.
Sand I bunkers
Vi går snart i gang med at fylde mere sand i de bunkers der måtte trænge.
Vild pastinak
Flere steder på banen vokser der vild pastinak som man skal passe på med at at komme kontakt med, især hvis man bagefter udsættes for sollys. Hvis uheldet er ude er det vigtigt at vaske det berørte område med vand og sæbe. Bagefter skal man smøre sig med solcreme.
Hilsen
Erik Groth-Andersen